Annonce

Annonce

Brev:

Den mad ...


17. august 2020

Alder:
9 mdr.

Den mad ...

Kære Helen

Vores datter er nu 9 mdr, og som du ved af mine tidligere spørgsmål, har det med mad aldrig været let for os.

Jeg ved simpelthen ikke hvad vi skal gøre, eller om der overhovedet er mere vi kan prøve! Jeg er SÅ ked af at vores pige ikke spiser, og jeg er reelt bange for hendes vækst i øjeblikket. Sidst hun blev vejet sagde vægten 7,7 kg - hun var faldet på hendes vækstkurve. Det er ca. 2 uger siden.

Det handler ikke om at hun ikke kan spise, for det sker engang imellem at der er en dag hvor hun spiser rigtig godt og har en helt igennem god dag. Men langt de fleste dage bliver hun sur/ked under måltidet.

De sidste par dage har hun bare tygget alt mad i smadder for herefter at spytte det ud igen. Kun en bestemt madvare spises med glæde uanset tid på døgnet, og det er ost i alle afskygninger.

Nogle dage, er hendes mad over en hel dag en halv vindrue, en ostehaps og 2 tsk grød og lidt sutten på en agurkestav. Det er jo alt for lidt, og jeg tror ikke det er fordi hun ikke er sulten, for nogle gange bliver hun pylret og gentager mam mam mam. Jeg bliver så inderligt ked af det når hun direkte beder om mad, men afviser eller spytter alt hvad hun får tilbudt ud.

Min mælkeproduktion er faldet markant efter jeg startede på arbejde igen, og hun får derfor heller ikke meget den vej længere. Vi supplerer med lidt kold mme i kop til måltiderne, hvilket hun nogle gange drikker med glæde.

Hun ammes inden vi putter kl 18.30-19.00 samt 1-2 gange yderligere i løbet af aften/nat - men der er ikke meget mælk tilbage kan jeg mærke. Hun tømmer meget hurtigt begge bryster.

Hun får tilbudt mange små måltider om dagen, 5-6 gange pr dag og spiser som regel en ganske lille smule, eks 2 skefulde grød eller 2 små stykker brød med smør. Men de sidste par dage bliver alt som sagt bare tygget og ...


Annonce

... spyttet ud igen.

Den ene dag kan hun være helt vild med en ting og guffe det i sig, for dagen efter at slikke på det og kaste det væk, eller tygge og spytte ud. Eks nægter hun konsekvent jordbær, som ellers i lang tid var en stor favorit.

Hun får eks tilbudt følgende på en dag:

6.30 - grød (spiser 1-2 tsk fulde)
8.30 - bolle med smør og frugt (spiser som regel smøret og 1-2 små stykker brød og måske 2 blåbær e.l
11.30 - rugbrød med pålæg, kogte grøntsager, rester fra aftensmad eller andet - spiser måske 2 små stykker Rugbrød og lidt grønt + halv kop mælk
13.00 - lidt frugt og en majssnack + lidt mælk i kop
15.30 - bolle med smør og ost + frugt, evt lidt klemmepose grød m. Frugt (spiser som regel lidt frugt og osten fra bollen og en halv klemmepose).
17.30 - aftensmad (vores mad) - spiser måske 3-4 pastaskruer og lidt grønt, måske 1-2 mundfulde kød.
Tilbydes græd bagefter græd og spiser måske 1-3 tsk
18.30 puttes hun og ammes

Så hun har jo rig mulighed for at spise, men gør det bare ikke.

Jeg ved ikke engang hvad jeg vil med dette brev, bare lufte mine frustrationer måske.
Synes vi gør alt for at hygge til måltiderne, lade hende spise selv, vise at vi spiser det samme osv.
Vi har tilbudt forskelligt, vi har tilbudt en ting - det gør ingen forskel.

Som sagt er jeg bekymret for hendes vækst. Jeg bilder i hvert fald mig selv ind at hendes kinder og elastikker er blevet mindre når jeg ser billeder af hende der er 2 mdr gamle.

Jeg har aftalt med egen sundhedsplejerske at hun skal vejes igen om 1-2 uger hvis hun ikke snart begynder at spise.
Men hvad så? Vi kan jo ikke tvinge maden i hende.

Nogle dage tigger hun mig om bryst, men langt fra alle. Jeg er på bar bund om hvad det handler om og ville bare ønske jeg kunne gøre noget for hende.

Med venlig hilsen
en fortvivlet mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

15. maj 2024 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Skære ned i erstatning, hvordan?

Kære Helen Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vitaminer børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:

- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.

- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...

Læs mere i Babylex

C-Vitamin

Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.

Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.

På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.

1000, 1000 tak!

Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊

De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.


Annonce